
Sådan kører man i grupper
|
|
|
|
- At cykle alene eller i flok er meget
forskelligt fra hinanden. Cykler man alene, er det en selv,
der skal gøre alt arbejdet, og er der modvind eller mange
stigninger, kan distancen ofte virke utroligt lang og svær
at komme igennem. Er man derimod en flok eller blot nogle
stykker, går det lettere, men her er der til gengæld nogle
regler og faremomenter, man skal være opmærksom på.
- Al kørsel i flok går ud på at
udnytte det at ligge på hjul. Dette vil hjælpe dig især i
mod- og sidevind, ligesom det er en stor fordel, hvis trætheden
er begyndt at melde sig.
- Når man kører i flok, har man dog også
visse forpligtelser, såsom at tage sine føringer, dvs. at
køre frem foran flokken og give læ for dem, der er bagved,
og efter en given distance at ,,slå ud" og igen gå
ned på hjul og i læ. Længden af ens føring er afhængig
af ens egen tilstand (træthed), men man slipper næppe med
alt for korte føringer i forhold til de andre i flokken. Er
det kammerater fra ens egen klub, og man er træt, er det
selvfølgelig en anden sag. Her kan man så ligge på hjul
og komme til kræfter igen.
- Det at ligge på hjul er at spare kræfter,
man ligger i læ for vinden og har lettere ved at køre med
samme hastighed som de øvrige i flokken. Er man alene, vil
man næppe kunne sætte samme tempo som i en gruppe. Særligt
på de lange distancer er et sammenhold en klar fordel. Man
må blot huske på, at i en gruppe må man indrette sig
efter hinanden, ikke noget med at splitte gruppen, hvis det
er en gruppe, man har aftalt at køre med. Er man hoppet på
gruppen, må man lige se tiden an og se, om den kører
disciplineret eller om der gøres forsøg på at splitte
den, dvs. om der køres med ryk, når den enkelte rytter
tager føringer.
|
 |
For at kunne køre i
felt er der nogle ting, du kan træne derhjemme for at kunne
falde ind i det, vi kan kalde feltkørsel.
- Lær dig at beherske din cykel, så du
ikke svinger for meget i feltet og er årsag til styrt. I et
felt køres der som regel tæt på hinanden for at få den
størst mulige effekt ved at ligge på hjul.
- Du må også holde en vis
sikkerhedsafstand til den, du ligger på hjul hos, idet et
lille udsving fra den forankørende ved f.eks. et hul i
vejen eller en tabt vandflaske kan få katastrofale følger.
Du må hele tiden holde øje med, hvad der sker foran i
feltet, ligesom du ikke selv må foretage pludselige bevægelser.
Det at ligge på hjul er selvfølgelig afhængigt a{ fra
hvilken side vinden kommer, og det er ikke altid, man skal
ligge i lige linje med den foran kørende, men måske lidt
til venstre eller højre, og måske lidt oppe på siden af
baghjulet på den forankørende.
- Du skal også kunne holde en jævn
fart i gruppen, ellers kommer der ,,huller" i feltet,
og fordelen ved at ligge på hjul forsvinder, ligesom andre
må til at køre hullet op for dig. Hellere ,,slå ud"
af gruppen efter at have givet tegn til, at du ikke formår
at følge med.
|
 |
- En føring i et motionsløb er meget
forskellig i længde, men en god regel er, at man holder den
i ca. 45-60 sekunder, og da de fleste har en cykelcomputer,
kan de her se, hvor længe de skal føre. Man kan også føre
et vist antal meter, før man slår ud.
- En anden ting er, at man skal studere
hastigheden på de andres føringer, og holde den fart, de
har sat. Mange har for mange kræfter (tror de) og farer
frem med et ryk, så farten sættes nogle kilometer i
vejret. Dette kan medføre splittelse af gruppen og er ofte
til stor irritation for dem, der gerne vil køre gruppekørsel.
- Man må øve sig i at køre i
grupper hjemme i klubberne, eller hvis man er nogle stykker
sammen. Er man alene, er det selvfølgelig svært at træne
i gruppekørsel, men så må man studere de andres kørsel
ved først at lægge sig i en gruppe og se. hvilken side de
ligger på hjul på, og til hvilken side de slår ud, og
hvilke tegn de giver, når de slår ud, således at du ikke
bare tror, de er ved at sætte farten op, og du træder med,
og når de så slår ud, kommer du op at hænge på
baghjulet af den, der vil skifte, og så sker styrtet.
|
|
- Har du først lært at ligge i gruppe
og pa hjul, så er det meget ,,lettere" at køre
motionsløb. Farten er som regel højere, men man skal selvfølgelig
finde en gruppe, man kan følge.
- Men HUSK, at i grupper er der også
nogle, som bliver trætte, og et lille sving eller et tabt
pedaltråd, eller en rytter pludselig rejser sig op i
pedalerne (her rykker cyklen ca. i meter bagud), ja, det kan
få
- katastrofale følger, så vær vågen
hele tiden og se, hvad der foregår forude, og følg med i,
når der skal skiftes bane, eller der kommer sving. Det er
her, de forreste skal give signal til dem bagved.
- Man kan ikke ved f.eks. punktering blot
springe af cyklen midt i feltet. Venstre arm i vejret
betyder: punktering på forhjulet, og man holder ind til
siden, til gruppen har passeret. Højre arm i vejret
betyder: punktering på baghjulet og ind til siden, til
gruppen har passeret. Dette selvom det er en gruppe, man kører
fast sammen med - der er nødt til at være regler, ellers
kan det gå galt.
- Gruppen, man kører i, skal heller ikke
være for stor, så kan der opstå trafikale problemer på
de store trafikerede veje. Er man i små grupper, giver det
som regel intet problem. Det er de store grupper, der
spreder sig over hele vejen for at få læ, der kan skabe de
faretruende situationer, især hvis vinden kommer fra den
side, man burde befinde sig i, altså fra højre, og alle
vil jo have læ og spreder sig så over hele vejen til stor
gene for den modgående trafik.
- Men jo mere rutine du får, jo
bedre går det, men vær opmærksom på, at der altid vil være
nogle, som ikke er så rutineret eller simpelthen er for trætte
til at ligge i gruppen. Her er det bedst at forlade den og
finde en anden at slå følge med.
|
 |
|
Din
placering i gruppen
|
Den grønne
figur er dig selv. |
|
 |
Vinden
kommer ind fra venstre.
-
- Du slår ud mod vindretningen og glider
ned
- langs rækken til du er på hjul igen
- og ligger i læ indtil du igen kommer
til at fører.
|
|
 |
Vinden
kommer ind fra højre.
-
- Du slår ud mod vindretningen og glider
ned
- langs rækken til du er på hjul igen
- og ligger i læ indtil du igen kommer
til at fører.
|
|
 |
Skift
ved dobbelt række.
Prøv at afpasse farten så du kommer ned
sammen med rytteren på den anden side af rækkerne.
|
|
|

|
Roterende
skift.
Vinden kommer fra venstre.
Rækken til højre kører frem, medens rækken
til venstre glider tilbage og ind på plads. Man får, som du
kan se, læ ved at ligge på hjul når man i venstre række er
"ude i vinden"
|
|
|
|
|